Spot på Lokalområde Sydsjælland.

I rækken af spots på vores lokalområder er vi nu nået til Lokalområde Sydsjælland. Ret ofte ender de med at blive omtalt som ”Næstved” fordi det er her, langt de fleste af medlemmerne holder til. I skrivende stund er der lige under 50 medlemmer og i spidsen for den lokale bestyrelse står Storkundechef i Nordea Henrik Karmark. Han er glad for de dedikerede medlemmer:

”Vi vil selvfølgelig gerne være lidt flere medlemmer i Sydsjælland men det er til gengæld meget dedikerede medlemmer, vi har. De kommer til vores arrangementer og møder og jeg ved, at en del også deltager i de arrangementer, landsforeningen afholder. Studieturen f. eks.”

I Lokalområde Sydsjælland finder man bl.a. ejendomsudviklere, arkitekter, landinspektører, advokater og rådgivende ingeniører blandt medlemmerne. Langt de fleste har base i Næstved og det giver mulighed for både at netværke og lave forretning:

”Vi mødes jo som regel om et eller andet. Besøg på en virksomhed, et byggeri eller andet, men det er klart, at vi selvfølgelig også mødes for at knytte de forbindelser der skal til for at lave forretninger sammen. Det betyder meget alle steder men måske især i provinsen, hvor det lokalkendskabet er vigtigt” siger Henrik Karmark.

Lokalområde Næstved besøgte senest det nye Holmegaard Værk, som nu er en del af Museum Sydøstdanmark. Den årlige generalforsamling plejer at inkludere et oplæg ved Næstveds borgmester og det satser lokalområdet på, også bliver tilfældet i år.

Hvis du vil vide mere om Lokalområde Sydsjælland, eller Byggesocietetet i det hele taget, kan du kontakte Henrik Karmark på mail henrik.karmark@nordea.dk eller sekretariatschef i Byggesocietetet Lars Sønderskov på ls@byggesoc.dk

Forrige
Forrige

Formanden for Lokalområde København takker af.

Næste
Næste

Femern Forbindelsen