Ny formand i Lokalområde Aarhus.
I forlængelse af generalforsamlingen i Lokalområde Aarhus d. 15. september blev der fredag d. 23. oktober afholdt konstituerende møde i lokalbestyrelsen. Flemming Kristian Kristensen blev valgt som ny formand for lokalområdet, mens Flemming Dahl (Abel & Skovgård Larsen) blev genvalgt som næstformand.
Flemming Kristensen er afdelingsleder, bygherrerådgivning i NIRAS og har siddet i den lokalbestyrelse i Aarhus i nu 8 år. Flemming har i mange år været en del af rådgiverbranchen i Aarhus, men har også haft roller som udviklingsdirektør for Helhedsplan Gellerup og har i Aarhus Kommune arbejdet med strategiske byudvikling. Så det er mand, der kender både Aarhus og Byggesocietetet, som nu har taget formands-stafetten:
”Jeg glæder mig rigtig meget til opgaven. Byggesocietetet er så stærkt et netværk, fordi alle led i værdikæden er repræsenteret hos os. Man møder mennesker med en anden baggrund end ens egen og så er vi jo det næststørste lokalområde i landet og jeg glæder mig til at videreudvikle det sammen med den øvrige bestyrelse og vores medlemmer” udtaler Flemming Kristensen.
Flemming afløser partner i Arkitema, Kim Risager på posten som formand.
Udover Flemming Kristensen og Flemming Dahl består bestyrelsen i Aarhus af Poul Spliid Pedersen (Spliid Pedersen), Lars Becher (COWI), Peter Thorsgaard (A.Enggard), Litta Ganzhorn (NCC) og Mette Julie Skibsholt (Arkitema).
Der er pt. små 200 medlemmer i Lokalområde Aarhus.