Tilbage til Alle begivenheder

VENDSYSSEL: Årsmøde 2023

Besøg hos Hirtshals Havn, Nordsøen og Generalforsamling

Indbydelse til medlemsmøde tirsdag den 25. april 2023 kl. 15.30

Hirtshals Havn er en af de mest innovative virksomheder i Hjørring Kommune. Havnen sikrer, at Hjørring Kommune altid har et godt og velfungerende omdrejningspunkt for transport, eksport og fisk.

 

Hirtshals Havn har derfor også iværksat en strategi der hedder ”Hirtshals Havn 2.0”, som indebærer at Hirtshals Havn, ved at tilbyde nye faciliteter til havnens brugere, skal fremtidssikre havnen.

 Head of Expansion North, Niels Kiersgaard, har åbnet dørene for Byggesocietetet Vendsyssel, og vil for- tælle mere om driften af Hirtshals Havn, Hirtshals Havns fremtidige planer, og hvordan Hirtshals Havn vil virkeliggøre de planer.

 

Efterfølgende inviterer Byggesocietetet Vendsyssel på et uformelt og anderledes netværksarrangement. I modsætning til tidligere, hvor det ofte er andre der laver mad til netværksmøderne, skal medlemmerne fra Byggesocietetet Vendsyssel selv lave mad. Nordsøens Ocenarium vil lægge lokaler, råvarer og ikke mindst kyndig vejledning til, at Byggesocietetet Vendsyssels egne medlemmer laver en god servering, som efter- følgende skal nydes sammen med noget godt at drikke.

 

I forbindelse med besøget hos Nordsøen afholdes der ligeledes generalforsamling i Byggesocietetet Vendsyssels.

 

Der vil som sædvanligt være rig mulighed for netværk under medlemsmødet – særligt under madlavningen.

 

Vi håber at se så mange af jer som muligt.

Praktisk information:
Sted: Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals, den 25. april 2023 kl. 15.30

Efterfølgende sted for spisning og generalforsamling: Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals, den 25. april 2023 kl. 16.30

 

Tilmelding skal ske senest fredag den 21. april 2023 til Mikkel Buchwald på mbu@70151000.dk

 

Med venlig hilsen

BYGGESOCIETETET I VENDSYSSEL

Forrige
Forrige
17. april

AALBORG: Strategi i vindervirksomheder

Næste
Næste
26. april

MIDTSJÆLLAND: Årsmøde 2023