Kom med til årets første arrangement i syd- og vestjylland, når vi afholder Kick Off 2024
Vær med til at skyde året i gang, når vi afholder Kick Off på en af landets spændende byggepladser, ReSource Esbjerg. Helt i tidens ånd er der tale om et projekt, der opføres efter de høje DGNB-standarder. Ambitionerne er store. Med brug af ny teknologi vil Resource Esbjerg sortere plastaffald og dermed bidrage til, at Danmark kan nå sine genanvendelsesmål.
Vi starter med at byde velkommen, hvorefter vi bliver vist rundt på byggepladsen, nærmere bestemt Plastbygningen. Her vil vi få et nærmere indblik i projektet og processen omkring forarbejdning af plasten. Efter endt oplæg slutter vi af med netværk og let forplejning.
Arrangementet er gratis og for medlemmer af Byggesocietetet. Der er 30 pladser, som bliver tildelt efter først-til-mølle princippet.