København: Pardans med Kommunen

Tilbage til Alle begivenheder

København: Pardans med Kommunen

Kommunalt samarbejde kan være en kompleks "dans," hvor alle parter skal finde deres fælles takt for at skabe succesfulde byudviklingsprojekter. Kurset fokuserer på, hvordan du bedst navigerer i de kommunale planlægningsprocesser, sikrer at projekter bliver til virkelighed og hvordan risici minimeres.

Du vil få indsigt i samspillet mellem forvaltning, politikere og borgere samt de aktuelle tendenser og krav, der påvirker planlægning og investeringer.

Med input fra erfarne oplægsholdere, der har arbejdet med planlægning i både kommunalt og privat regi, får du konkrete redskaber til at sikre succes i dine byudviklingsprojekter.

Undervisere vil være:

  • Holger Bisgaard: 40 års erfaring med planlægning, herunder i Københavns og Roskilde kommuner, samt 10 år i staten med Fingerplanen og planlovsændringer. Han rådgiver nu både kommuner og investorer.

  • Julie Reinau: 20 års erfaring med planlægning, herunder by- og ejendomsudvikling i hovedstadsområdet og implementering af klimahensyn i planloven. Arbejder nu som selvstændig rådgiver.

  • Sune Carlsen: 20 års erfaring med lokalplanlægning, tidligere ansat i Roskilde Kommune, nu konsulent og underviser. Har skrevet over 50 lokalplaner og undervist på flere universiteter.

Du kan læse mere på tilmeldningsiden.

Tilmelding skal ske via dette link.

Forrige
Forrige
22. november

Midtsjælland: Julefrokostarrangement

Næste
Næste
9. december

København: Cafémøde med overborgmesteren