NYTÅRSKUR 2021 - De Brølende 20’ere?
Efter 1. verdenskrig blomstrede jazz-musikken og Art Deco toppede. Økonomisk sås storskalabrug af automobiler, telefoner, tonefilm, elektricitet, industriel vækst uden fortilfælde, accelereret forbruger-efterspørgsel, plus betydelige ændringer i livsstil og kultur. Men med Wall Street-krakket i 1929, sluttede de brølende 1920'ere brat og afløstes af depressionen.
Nogle af de samme tendenser, som vi så i 1920’erne, ser vi også nu. Vi ser økonomisk vækst og teknologisk innovation som aldrig før, og vi er allerede i gang med massive livsstilsændringer, så vi kan nå i mål med bæredygtighedsdagsordenen. Men er vi ved at begå de samme fejl som før? Hvordan undgår vi at gentage historien, og kan vi forhindre, at de nye brølende 20’ere ender med et krak?
Vi ser frem til en fantastisk dag på Hotel Clarion i København. Se det fulde program og tilmeld dig nedenfor.