NICOLINELUND VIL SÆTTE NYE STANDARDER FOR BYUDVIKLING
Ægteparret Käte M. Gjørup og Anker Nielsen fra Nordstevns er i gang med at udstykke deres landbrugsjord til et nyt boligkvarter med naturen som omdrejningspunktet. Boligområdet ligger i Strøby Egede, syv km syd for Køge og kaldes Nicolinelund.
I den videre udvikling af Nicolinelund ligger vægten på at udvikle byen uden at afvikle natur – ja, faktisk at genskabe oprindelig lokal natur som en afgørende del af byudviklingen. Der er sat nye standarder for, hvordan både de fælles naturområder, men især også de naturvenlige haver og fællesskabet omkring naturdagsordenen bidrager til at øge biodiversiteten.
Målet er at skabe en ny balance mellem hensynet til beboerne og hensynet til dyrelivet; kort sagt at give naturen mere plads og samtidig skabe plads for mere naturlæring og større livskvalitet. Denne opgave har ægteparret grebet meget utraditionelt an.
Udstykningen på godt 27 hektar etableres som i alt fire landsbyer og anlægges med eng og vådområder. Samlet set vil mere end 60 procent af det samlede areal bidrager til naturkvaliteten. Den første landsby er etableret, og snart følger endnu en landsby. Der er lagt vægt på genskabelse af natur med afsæt i den lokale natur, og hele området vil udgøre en vigtig naturkorridor mellem havet og Natura 2000 området Tryggevælde Ådal.
Nicolinelunds nye bolig-naturområde står på:
· Etablering af biotoper med afsæt i lokale naturtyper med hjemmehørende og lokale planter
· Stærke fællesskaber omkring naturdagsordenen og et nyt natursyn
· Beskyttelse af den lokale natur ved at give den plads
· Forbedrede levevilkår for fugle, insekter og truede sommerfugle
· Rammer, styringsredskaber og fælles naturprojekter, som kan sikre naturudviklingen i området også i fremtiden
· Initiativer, der fremmer et positivt natursyn i lokalområdet, som gavner naturens vilkår
· Plads til at leve i og med naturen, med grunde større, end hvad der oftest ses i ny-udstykninger, så der er plads til de naturvenlige haver, og en balancering af parcelhuse og dobbelthuse, så forskellige bolig behov dækkes
Lokalområde Midtsjælland tager på besøg og ser området, bebyggelsen og naturen, samt hører om processen og tankerne bag projektet. Efterfølgende er der spisning og netværk i Fælleshuset på den charmerende Stolpegaard.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her
Læs mere om Nicolinelund på: www.nicolinelund.dk