Brug din eftermiddag i Sydhavnskvarteret i Aarhus, hvor du får en enestående mulighed for at opleve et af byens mest ambitiøse byudviklingsprojekter. Sydhavnskvarteret er under udvikling med visionen om at forene kultur, erhverv og iværksætteri i et område, der både rummer det historiske og det nyskabende.
Hør om projektets stade og de udfordringer, der er blevet mødt undervejs, og deltag i en rundvisning på byggepladsen, hvor du vil få indsigt i de tekniske og arkitektoniske løsninger, der former fremtidens Aarhus. Arrangementet afsluttes med netværk og forfriskninger på Café Støj, hvor der er mulighed for at drøfte dagens indtryk med kolleger og samarbejdspartnere.
Man går ind via "indgang v. gul port" og vi mødes ved Gasværket (Spanien 61) som ses på billede 1 nedenfor.
Program:
15:00: Ankomst
15:00 – 15:30: Oplæg af Enggaard om projektets stade, indhold og den gennemførte borgerinddragelsesproces.
15:30 – 16:30: Rundvisning på byggepladsen med fokus på tekniske og arkitektoniske udfordringer.
16:30 – 18:00: Netværk og forfriskninger på Café Støj.
Vi gør opmærksom på, at deltagere selv skal medbringe sikkerhedsudstyr i form af hjelm og sikkerhedssko til rundvisningen.
Der er 30 pladser.
Vi ser frem til at se dig til en inspirerende og informativ eftermiddag.
Tilmelding skal ske via dette link.