Rapport om boligreguleringslovens §5.2 er offentliggjort.

Ændringer i boligreguleringslovens §5, stk. 2 er en kompliceret affære med konsekvenser der kan være ret svære at forudse. Det bekræfter den rapport, Transport- og Boligministeriet netop har offentliggjort. Rapporten er udarbejdet af den ekspertgruppe der blev nedsat i februar 2019 af regeringen. Rapporten fremkommer med fire modeller for, hvordan de nuværende regler kan strammes. Hertil en række alternative modeller. Ekspertgruppens konklusion er, at der ikke er en bestemt model, der imødekommer de forskellige og ofte modsatrettede hensyn og interesser, som ligger bag boligreguleringslovens §5, stk. 2.

Boligminister Kaare Dybvad kalder rapporten et sagligt bidrag og et vigtigt bidrag til de kommende politiske drøftelser.

Byggesocietetet vil følge de politiske forhandlinger nøje og håber, de vil blive gennemført på et sagligt og nuanceret grundlag. Gerne med en bred, politisk aftale som afslutning.

”Naturligvis skal det være muligt at renovere en ejendom og efterfølgende lade huslejen stige forholdsmæssigt. Fjerner man incitamentet for dette, ender vi med at have nedslidte ejendomme i Danmark – især i de større byer. Det var situationen midt i 90’erne, hvor man måtte bruge milliarder af offentlige kroner på byfornyelse i København. Betalt ikke bare af København men hele landet. Det kan ingen for alvor ønske sig.”

Det siger landsformand for Byggesocietetet, Ole Schrøder. Han ser især regeringens ambition om en 70 % reduktion af CO2 udledning som værende et vigtigt parameter i relation til renovering af byens, gamle ejendomme.

” Vi må acceptere, at der er et politisk ønske om en yderligere regulering af §5.2. Men det er helt centralt, at denne regulering ikke fjerner motivationen for at renovere eksisterende ejendomme i hele landet, ligesom det er er afgørende, at al renovering gennemføres med udgangspunkt i mere klimavenlige boliger. Ellers når vi ikke regeringens mål om 70 procent reduktion af Co2 udledning, hvor den eksisterende bygningsmasse i dag står for markant den største del af udledningen. Bygge- og ejendomsbranchen vil meget gerne bidrage til omstillingen og flere og flere accepterer, at bæredygtig tænkning giver gode investeringer. Også på lang sigt. Det kræver dog ordentlige rammer for renoveringer.”

Samtidig skal det naturligvis ske på en måde der sikrer, at København, og landets øvrige større byer, er for alle. Den blandede by er også bæredygtighed og skal derfor være en naturlig del af boligmarkedet.

”Byggesocietetet opfordrer til, at man ikke kun kigger på ændringer af 5.2. som løsningen. Man kan også kigge på en styrkelse af huslejenævnet, så afgørelser falder hurtigere og man kan overveje at give kommunerne en større rolle i godkendelsen af 5.2. renoveringer. Sidst er det vigtigt, at man får alle aspekter med i den politiske løsning. Også konsekvenser for andelsboligejere, konsekvenser for de mindre investorer samt konsekvenserne i provinsen” afslutter Ole Schrøder.