Gode takter fra regeringen. Men det er nu vi skal rykke.

- Det er dejligt at se, regeringen er kommet i arbejdstøjet. Jeg har især bemærket, at regeringen vil fremsætte klimaloven i Folketinget. Det er en bekræftelse af, at regeringen mener det alvorligt, når de siger, at Danmark skal nå målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030. Det er et utroligt vigtigt budskab og det er ikke et sekund for tidligt. Den grønne omstilling sker nu. Ikke om et år - og slet ikke om 10. 

Det siger formanden for Byggesocietetet, Ole Schrøder i forbindelse med at Folketinget nu er åbnet og regeringen har præsenteret sit udspil til en finanslov. Regeringen lægger op til at der skal afsættes midler til grøn forskning og der også skal findes penge til omstillingen.  

- Der skal bygges meget de kommende år. Ikke bare i København men i hele landet. Det fordrer en forståelse for de store tendenser og strømninger i samfundet som urbanisering, klimatilpasning og hvorledes vi med de rette tiltag og værktøjer, skaber de bedste rammer for fremtiden. Det ønsker vi i bygge- og ejendomsbranchen at bidrage til. For eksempel med konkrete eksempler på, hvordan man udfolder verdensmålene i praksis. Derfor er det naturligvis også vigtigt for os, at erhvervslivet, herunder virksomhederne i bygge- og ejendomsbranchen, har de bedst mulige betingelser for at virke og udvikle sig. Også økonomisk. Der synes jeg måske nok, at der mangler noget. Så vi ser frem til at se hvordan forhandlingerne lander, afslutter Ole Schrøder. 

Forrige
Forrige

Flere midler til grøn by og til byggesagsbehandling, men…

Næste
Næste

Arkitekt Ole Schrøder er valgt som landsformand for Byggesocietetet.