Byggesocietetet og Realkredit Danmarks Nytårskur 2019

”Kan du stole på din mavefornemmelse, når det handler om risikostyring?” Det var det spørgsmål, vi stillede, da vi skød Nytårskuren i gang d. 3. januar på Tivoli Hotel.

Byggesocietetet Nytarskur 2019 13_lillebitte.jpg

Første oplægsholder var Helle Bro fra Bro Kommunikation, og hun gik direkte på emnet. Vi mennesker er vanedyr, og vi vil helst falde tilbage på mavefornemmelsen og gøre som vi plejer. Også selvom vi egentlig tror, det ikke er tilfældet.

Det kan give nogle udfordringer, når man arbejder med noget så kompliceret som risikostyring i bygge- og ejendomsbranchen, hvor man er nødt til at forlade mavefornemmelsen og blive analytisk og reflekteret.

Helle Bro til Nytårskur 2019. Se flere billeder nedenfor.

Helle Bro til Nytårskur 2019. Se flere billeder nedenfor.

Hans Læssøe fra Aktus konstaterede på Nytårskuren, at risikostyring ikke er raketvidenskab.

Men der er modsat heller ikke nogen lette løsninger. Vi er nødt til at forholde os til det aktivt og sætte konkrete handlinger bag vores tanker og planer. I sidste ende giver en effektiv risikostyring og ikke mindst risikotagning os en konkurrencemæssig fordel.

Hans Læssøe til Nytårskur 2019. Se flere billeder nedenfor.

Hans Læssøe til Nytårskur 2019. Se flere billeder nedenfor.

Niels W. Falk fra HD Lab gik til sagen under Nytårskuren. Vi afsætter penge til risici, når vi laver projekter, men vi styrer det ikke rigtigt, var budskabet. Vi tømmer krukken og kigger så efter flere penge.

Risikostyring skal være en del af beslutningsprocessen og tale ind i det, der driver os mennesker – behovet for at præstere. Det nytter ikke, at det gøres halvhjertet.

Niels W. Falk til Nytårskur 2019. Se flere billeder nedenfor.

Niels W. Falk til Nytårskur 2019. Se flere billeder nedenfor.

Traditionen tro afsluttede vi Nytårskuren med et underholdende indslag. Rapkunstner, forfatter og performer er bare tre af de ord, man kan sætte på Per Vers som stod for underholdningen i år. Per Vers var med hele dagen, tog noter og tegnede dagens pointer og afsluttede med et intet mindre end genialt rap over dagens pointer suppleret med de tegninger, han havde lavet undervejs. Det gik rent ind hos publikum og ikke mindst vores faste moderator Mikael Kamber som efterfølgende selv forsøgte sig med et rap.

Per Vers til Nytårskur 2019.

Per Vers til Nytårskur 2019.

Se flere billeder nedenfor.

Se flere billeder nedenfor.

Tak for jeres deltagelse i Nytårskuren som Byggesocietetet også i år afholdt sammen med Realkredit Danmark. Hvis du af en eller anden grund ikke kom med i år, tør vi allerede nu godt love, at vi gør det igen i 2020. Følg med på her på siden.

Se flere billeder fra nytårskuren her (fotograf: Kenneth Kjær)