Nyt fra Udbudsretsudvalget

ESPD (European Single Procurement Document) er et fælles europæisk udbudsdokument, som anvendes som foreløbigt bevis for at deltagerne i et udbud er egnede til at afgive tilbud.

EU-Kommissionen har udarbejdet en standardformular for ESPD’et, som ordregiver har pligt til at anvende. Formularen findes på nuværende tidspunkt både i en papirversion og en elektronisk udgave. Som led i at hele udbudsprocessen gøres elektronisk, bliver det imidlertid pr. 1. januar 2018 obligatorisk at anvende den elektroniske udgave af ESPD’et.

ESPD´et blev introduceret i forbindelse med gennemførelse af udbudsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2016. Formålet med indførelsen af ESPD’et er at mindske den administrative byrde for virksomhederne, der er forbundet med at skulle fremlægge certifikater og øvrige dokumenter i udbudsprocessen. Med ESPD’ets indførelse er det som udgangspunkt kun den vindende tilbudsgiver, der skal fremsende endelig dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et.

UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF ESPD
Der har imidlertid vist sig en række forståelsesmæssige og praktiske udfordringer i forhold til anvendelse af ESPD´et. Både EU-Kommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden ESPD’ets indførelse udarbejdet vejledninger om anvendelsen af ESPD´et. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nyeste vejledning er fra juni 2017 og har titlen ”ESPD Dokumentation og e-Certis.” Vejledningerne har givet nogen klarhed, men det må konstateres, at der fortsat anvendes mange ressourcer på håndtering af ESPD´et i udbudskredse.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Udbudsretsudvalget har som følge af den megen debat gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at blive klogere på, hvordan Byggesocietets medlemmer oplever ESPD´et.

Spørgeskemaundersøgelsen var baseret på i alt 15 spørgsmål og udbudsretsudvalget modtog i alt 238 besvarelser. 

Et af spørgsmålene gik på, om det er medlemmernes erfaring, at ESPD fungerer efter hensigten? Her svarede 29 % ”nej”, mens kun 16 % svarede ”ja”. De resterende 55 % svarede ”ved ikke”.

Et andet spørgsmål gik på, om anvendelse af ESPD´et medfører et højere ressourceforbrug end efter de gamle udbudsregler? Her svarede 35 % ”ja”, mens 21 % svarede ”nej” og resten ”ved ikke”.

Deltagerne blev også spurgt, om de ville ønske, at man aldrig havde indført ESPD´et. Til dette svarede 36 % ”ja”, 19 % nej og resten ”ved ikke”.

Endelig blev der stillet spørgsmål vedrørende anvendeligheden af ESPDvejledningerne. Blandt andet blev deltagerne spurgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henholdsvis EU-Kommissionens vejledninger er lette at forstå. Her svarede 15 % ”ja”, mens 39 % svarede ”nej” og resten ”ved ikke”. Desuden blev der spurgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henholdsvis EU-Kommissionens vejledninger er fyldestgørende? Her svarede 18 % ”ja”, mens 26 % svarede ”nej” og resten ”ved ikke”.

I tilknytning til besvarelserne af de 15 spørgsmål havde deltagerne mulighed for at indsætte en kommentar til sidst i spørgeskemaet. Kommentarerne peger stort set entydigt i retning af, at brugerne betragter ESPD’et som en ressourceforøgende foranstaltning.

Spørgeskemaundersøgelsen og de tilknyttede kommentarer tegner et billede af et værktøj, som ikke fungerer efter hensigten. Det er dog udvalgets holdning, at man skal være forsigtig med at drage alt for håndfaste konklusioner, da undersøgelsen formentlig ikke er repræsentativ.

KONKLUSION
Det er udbudsretsudvalgets oplevelse, at ESPD fungerer bedre end det var tilfældet umiddelbart efter indførelsen for snart to år siden. Dog er der noget der kunne tyde på, at vejledningerne om ESPD ikke har den tilstrækkelige klarhed og detaljeringsgrad.  

Udbudsretsudvalget er bevidst om, at vejledningerne er revideret flere gange siden indførelsen. Alligevel er det holdningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør overveje at revidere vejledningen igen og gerne med henblik på at udarbejde en mere detaljeret vejledning, som i højere grad rammer de problemstillinger, udbydere og tilbudsgivere står over for, når der skal gennemføres et udbud.

UDBUDSRETSUDVALGET
Udbudsretsudvalget består af følgende medlemmer:
• Jesper Petersen Bach, DELACOUR
• Svend Pedersen, HHM A/S
• Mette Lyng Hansen, C.F. Møller A/S
• Cecilie Dalum Andersen, Københavns Ejendomme
• Lars Eggert Nielsen, MT Højgaard A/S
• Stine Bjødstrup Jensen, MOE A/S
• Peter Anker Olsen, NIRAS A/S
• Jesper Prip Sindberg, Kuben Management

Du kan også læse indlægget her