MIPIM interview: MIPIM er powernetworking

Dines Benned Jensen, advokat og partner i Winsløw Advokatfirma, var på MIPIM for første gang i 2018. Her fortæller han om sin oplevelse med MIPIM, og om, hvad han fik ud af flyve til Cannes for at mødes med resten af bygge- og ejendomsbranchen.

Hvor mange gange har du været på MIPIM?
Det her var mit første besøg. Mine kollegaer opfordrede mig til at tage med for at både fastholde og opbygge nye relationer.

Hvad synes du om det?
Det var jo powernetworking. Det må være det overordnede kodeord. Jeg tog med for både at skabe nye faglige relationer og lave relationspleje. Og det kan MIPIM i dén grad, for folk er utroligt openmindede på MIPIM og åbne overfor at møde nye mennesker. På den måde oplever jeg MIPIM som et meget udbytterigt sted at networke.

Oplever du, at du kom hjem med relationer eller investeringer, der gør noget godt for din virksomhed?
Jeg havde ingen forventning om, at det ville skaffe nye klienter eller kunder, men jeg synes, man fik udvidet sit netværk og blev præsenteret for folk, som kunne være potentielle samarbejdspartnere eller være gode at kende. Noget man kan bygge videre på.

Hvordan greb du an at være afsted første gang?
Mit indtryk er, at jo flere gange, du kommer, jo mere får du ud af det. Så jeg var glad for, at mine kollegaer kom med en masse anbefalinger til, hvordan man griber MIPIM an.

Vi planlagde MIPIM forinden, og de rådgav mig i, hvor jeg skulle gå hen og hvad jeg skulle deltage i.  På selve MIPIM delte vi os op, for vi var fire kollegaer afsted i alt. På den måde kunne vi være repræsenterede flere steder på messen.

Således havde jeg en del faste aftaler i min kalender i løbet af MIPIM, men jeg havde med vilje lavet huller for at holde kalenderen åben for spontane møder. Og det var en god kombination, som mine kollegaer havde anbefalet mig.

Besøgte du Greater copenhagen-standen, og hvad synes du om den?
Ja. Der var jeg hver dag. Standen var fin og flot og meget nordisk i udtrykket sammenlignet med de andre stande. Standen viste sig at være et godt sted at møde både nye mennesker og folk, man kender allerede.

Vil du afsted igen i 2019?
Ja, det har jeg sagt til mig selv, at jeg vil.

 

København er vækstmotor for hele landet

Fronterne er efterhånden trukket så hårdt op, som de kan være: statslige udflytninger af arbejdspladser, kommunale udligningsreformer, snak om Udkantsdanmark, og nu råber Københavns Kommunes borgmestre samlet vagt i gevær, fordi en masser midler flyttes fra kommunen.

København vil ikke være prygelknabe og betale statens projekter i andre dele af landet, siger overborgmester Frank Jensen.

Det er som om, at Danmark er blevet til København versus alle de andre.

Og pressen elsker det. De lever af, at der en konfrontationslinje mellem land og by.

To forskellige virkeligheder
Men den virkelighed, jeg oplever, og den virkelighed, vi oplever i Byggesocietetet, er en ganske anden.

Vi oplever som en landsdækkende interesseorganisation med Danmarks stærkeste netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen nemlig det modsatte. Der er langt mere, der samler os i Danmark, end der er, der skiller os ad.

Og vi ved det, for bygge- og ejendomsbranchen er nogle af de første aktører, der mærker ændringer i politiske indsatser eller konjunkturer.

Som netværk har vi et kæmpe indblik i de aktuelle problematikker om vækst og udvikling i hele landet, fordi vi indsamler, deler og formidler viden om, hvad der sker i den danske bygge- og ejendomsbranche.

Vi har om nogen fingeren på pulsen og kan mærke, hvordan de politiske tiltag udmøntes, og hvilke konsekvenser de har i alle dele af landet.  

Det, vi oplever som branche, er, at hver gang der er nye projekter og nye jobs i hovedstadsområdet, så spreder den tendens sig til resten af landet. København har en kæmpe betydning for hele landets BNP og vækst.

København er en motor
Så i stedet for at betragte København som enten en ven eller en fjende, skal vi betragte København som en motor. En vækstmotor, der trækker hele landet med i den økonomiske fremgang og optimisme.

Det ser man jo også i andre lande, hvor positive konjunkturer starter i en hovedstad og derefter spreder sig som ringe i vandet til resten af landet.

Med andre ord: Når det regner på præsten, drypper det som regel på degnen. Den effekt burde vi tage seriøst i stedet for at skabe splid mellem land og by. Og så i et så lille land som Danmark. Vi er kun fem millioner, og vi burde kunne arbejde for at skabe positiv vækst i alle dele af landet.

Af Tony Christrup, landsformand i Byggesocietetet
Bragt på Altinget.dk

MIPIM interview: Pakket kalender med plads til spontan networking

Louise Panum Baastrup, udviklingschef i Carlsberg Byen P/S, har altid en helt pakket kalender, når hun tager på MIPIM. Men hun får alligevel rigtig meget ud af al den spontane networking, der foregår på MIPIM, hvad enten man opholder sig på standen eller går en tur ned ad ’Croisetten’.

Hvor mange gange har du været på MIPIM?
Fem gange i streg.

Hvad synes du om det?
De første par gange er det overvældende. Man ved ikke rigtig, hvad man kommer ned til, og dét, at 25.000 mennesker deltager, gør det lidt voldsomt. Man skal faktisk lige ind i det, inden man får noget ud af det.

Jeg synes egentlig også, at det er et spøjst koncept, dét, at man rejser ned til Sydfrankrig for at møde folk. Nogle mennesker kan derfor finde på at spørge kritisk, om det bare er ferie, vi skal ned på. Der kan MIPIM godt have et dårligt ry. Men nej, vores kalendere er pakket fra morgen til aften. Man er på hele tiden.

Værdien ligger dog ikke kun i det planlagte, men også meget i det spontane, og at man møder alle mulige forskellige - enten på Greater Copenhagen-standen, eller når man går ned ad ’Croissetten’. Og dét impulsive møde får man faktisk rigtig meget ud af, for netværket skaber værdien og vi følger op på de kontakter, vi har skabt, når vi kommer hjem.

Vi kontraherer ikke hele baduljen dernede, men det er et godt udgangspunkt at komme videre på, når man er kommet hjem.

Oplever du, at du kommer hjem med relationer eller investeringer, der gør noget godt for din virksomhed?
Helt klart. Også fordi vi er partnere på Greater Copenhagen-standen, så vi holder eksempelvis oplæg og får derfor noget ud over rampen, så vi kan vise, at intet er stationært, vi rykker og udvikler hele tiden Carlsberg Byen.

Var der noget særligt, du oplevede som værende positivt for jer i 2018?
Folk vil gerne høre om Carlsberg Byen, og det er jo rigtig positivt. Men sådan har det egentlig været i alle årene, så på den måde skilte 2018 sig ikke ud.

Besøgte du Greater Copenhagen-standen, og hvad synes du om den?
Jeg synes, Byggesocietetet havde lavet en rigtig fin stand og have nogle gode events i deres lejlighed. Jeg synes faktisk standen var særligt god i år. Den var meget moderne med gode møbler og friske farver. Det var klædeligt.

Vi har selvfølgelig haft meget fokus på Carlsberg Byen på standen, men jeg kan godt lide, at partnerne på standen er ligeværdige. Der er ens vilkår, hvis man har købt sig ind via et partnerskab. Det fungerer rigtig fint – også optisk – den måde, man kan vise sig frem på standen. 

Vil du afsted igen i 2019?
Det regner vi med. Vi starter efter sommerferien med at planlægge MIPIM, og meget af den markedsføring, vi laver, er centreret om MIPIM, så jeg kan næsten ikke forestille mig andet.

MIPIM interview: Her kan man både pleje netværket og skabe nye relationer

Bjarne Jørgensen, vicedirektør i Danske Bank/Realkredit Danmark Storkunder Ejendomme, er én af de mere erfarne, når det kommer til at deltage på MIPIM. Den netop overståede MIPIM var den 11. gang, han var af sted. Man kan have forskellige strategier for at få det meste ud af MIPIM, fortæller han i interviewet her. Selv følger han en 50-40-10 model, hvor han både arrangerer møder på forhånd, deltager i events og sætter tid af til impulsiv networking og relationspleje. Den tilgang får han selv mest ud af. 

Hvor mange gange har du været på MIPIM?
Jeg har været afsted 11 gange. Så jeg synes, jeg er både erfaren og ret trænet i at tage af sted og få meget ud af det.

Hvad synes du om at være på MIPIM?
Jeg synes godt om det. Jeg synes, man får dét ud af det, som man selv lægger i det. Du kan enten dukke op og bare møde en masse mennesker. Eller du kan planlægge møder og aftaler på forhånd. Der er jo en fuld deltagerliste på MIPIMs hjemmeside, så du kan se, hvem der deltager. Hvem er interessant i forhold til dit arbejde og din virksomhed? Man kan på den måde fokusere sin indsats.

Hvis man bare dukker på, vil man stadig få noget ud af det. Jeg anbefaler dog altid, at man planlægger nogle møder og har nogle aftaler i kalenderen på forhånd. 

Hvilken tilgang bruger du selv?
Jeg gør lidt af begge dele. Så jeg sætter ca. 40 % af tiden af til møder og aftaler, 50 % til events og så sætter jeg de sidste 10 % af til impulsiv eller aktuel networking.  Sådan cirka. 

Jeg prioriterer meget de faste holdepunkter og events, der er på MIPIM. Her kan man både pleje netværket og skabe nye relationer. 

Oplever du, at du kommer hjem med relationer eller investeringer, der gør noget godt for din virksomhed?
Det er svært at sætte to streger under, men man får plejet sine relationer og får et godt indtryk af, hvordan det går i ejendomsbranchen, når man kommer hjem.

Jeg har rigtig travlt på MIPIM med aftaler fra morgen til midnat, så jeg skriver mange af mine indtryk, dialoger og aftaler ned. Det hjælper mig til at skabe overblik over, hvordan verdenen ser ud i branchen – også efter jeg er kommet hjem.

Vil du afsted igen i 2019?
Det skal jeg. Danske Bank/Realkredit Danmark ønsker at være repræsenteret på MIPIM, fordi vi har en stor interesse i at være en aktiv og værdiskabende medspiller på det danske ejendomsmarked. Vi bruger også MIPIM til at signalere til både bestående og potentielle kunder og samarbejdspartnere.

 

Det kræver kun fem minutters mindre myldretid

En ny analyse fra Dansk Infrastruktur gør det klart, at bare fem minutters hurtigere transporttid hver dag for arbejdsstyrken vil være en kæmpe gevinst for det danske samfund. BNP vil stige væsentligt, og arbejdsudbuddet vil blive langt større. Derudover må vi ikke glemme, at det bliver langt nemmere at trække udenlandske investorer til Danmark, hvis vores infrastruktur fungerer.

Dansk Infrastrukturs seneste analyse viser, at BNP vil stige med mere end seks milliarder kr., hvis pendlere kan spare bare fem minutter i trafikken hver dag og vælger at bruge halvdelen af de fem minutter, de sparer i trafikken, på at arbejde ekstra. Med andre ord skal den danske arbejdsstyrke ikke have mere end 2,5 minutter forærende, før BNP stiger væsentligt. Det er stof til eftertanke.

Det ville øge arbejdsudbuddet med 13.100 personer, vurderer Dansk Infrastruktur endvidere. Et arbejdsudbud, vi i byggebranchen har hårdt brug for. Derfor sætter Byggesocietetet nu udfordringerne under lup og nedsætter et infrastrukturudvalg, der netop skal se på, hvordan vi fremover kan forbedre infrastrukturen i Danmark.

Det er højst nødvendigt: En god infrastruktur er en forudsætning for Danmarks udvikling. Også fordi en bedre infrastruktur er en af de ting, der må og skal fungere, hvis vi vil hive udenlandske investeringer til byggeriet i Danmark. De udenlandske investorer kommer ikke, hvis infrastrukturen er ineffektiv.

Lige nu går tendensen dog den forkerte vej. Trafikken vokser dag for dag, mens investeringerne falder. Dansk Byggeris seneste konjunkturanalyse viser, at Vejdirektoratets investeringer i anlæg og drift af veje falder fra næsten 6 mia. kr. i 2015 til lidt over 2,5 mia. kr. i 2018. Det er et fald på 57%.

Så fra Byggesocietet skal lyde en opfordring til at vedligeholde og udbygge infrastrukturen i Danmark kontinuerligt. Med fokus på alle trafikformer. Vi har ikke råd til at lade være.

MIPIM interview: Networking med det lange blik

MIPIM er et interessant tværsnit ned igennem byggebranchen, fortæller Lone Wiggers, partner i arkitektfirmaet C.F Møller. Hun har on-and-off været med på MIPIM 12 gange og er begejstret for messen, som hun synes kan være overvældende først, men efter en stejl læringskurve bliver meget givende.

Hvor mange gange har du været på MIPIM?
10-12 gange. Jeg startede med at være afsted flere gange i træk, men havde så en pause. Nu har jeg været der de sidste fire år.

Hvad synes du om messen?
Mit første indtryk var, at den var kaotisk og overvældende. Der er en stejl læringskurve, men derefter finder man ud af, hvordan man bruger messen og arbejder med akkvisition, networking og hvad der er nyt på vandrørene.

Jeg synes, det er et interessant tværsnit ned igennem byggebranchen hvert år i marts. Man møder mange mennesker og hører, hvad der rører sig i alle led i værdikæden. Hvad forgår der i branchen, og hvad er hot-or-not?

Oplever du, at du kommer hjem med relationer eller investeringer, der gør noget godt for din virksomhed?
For arkitekter er MIPIM networking med det lange blik. Fordelen er, at man møder nye mennesker, der kan give en indsigt i deres forretning og deres succeskriterier. Man lærer dem at kende, og det betyder, at man får mulighed for at tage fat i dem igen, også på lang sigt.

For os i C.F. Møller betyder det også mere og mere, at vi kan mødes med udenlandske investorer og samarbejdspartnere. I år mødtes jeg med flere af vores belgiske samarbejdspartnere, ligesom jeg fik skabt relationer til nye, potentielle samarbejdspartnere i udlandet. Dem er vi meget afhængige af, når vi laver projekter i udlandet, og derfor har det en kæmpe betydning, at jeg kan tage på MIPIM og være på udkig efter samarbejdspartnere i nye lande.

Var der noget særligt, du oplevede som værende positivt for jer i 2018?
Jeg var der tre fulde dage i år, udover rejsedagene, og det fik jeg rigtig meget ud af. Den første halvanden dag talte jeg næsten kun om CLT, som betyder cross laminated timber, fordi vi har stor erfaring med at bygge i det, vi forsker i det, er med i netværk om det og har rigtig mange byggerier i pipeline med det. Alle ville høre om det. Det var positivt at opleve.

Derudover synes jeg også, at det var fantastisk, at alle de almene boligselskaber var der, at de var interesserede og viste, at der virkelig sker noget på det område. Pludseligt er der et nyt marked, og vi kan få en ny generation af almene boliger. Det slog igennem, synes jeg.

Besøgte du Greater Copenhagen-standen, og hvad synes du om den?
Jeg planlagde bevidst blokke i min kalender, hvor jeg bare kunne være på standen, og jeg var også nede at høre overborgmesteren tale. Det er effektivt at være på standen, hvis man gerne vil networke, og det fungerer standen som en god base for.

I vandt jo prisen for Best Health Care Project på messen i år. Hvordan var det?
Det var en kæmpe optur, og det var større, end jeg havde regnet med. Det var noget helt særligt at stå på den samme scene, som Lars von Trier modtog De Gyldne Palmer på.

Det er et boost, at man bliver set af så mange, og at prisen er overalt på nettet. Men det var også noget helt specielt, at vi som byggebranche holder sammen og hepper på de danske kandidater, for det betyder noget. Ikke bare for C.F. Møller og for den danske arkitektstand, men også for hele verdens kvalitetsopfattelse af dansk byggeri og arkitektur, og det skal vi naturligvis støtte. Når det regner på præsten, drypper det jo som bekendt på degnen.

 

 

Byggesocietetet ønsker alle et rigtig godt nytår

På vegne af Byggesocietetet vil jeg gerne ønsker jer alle, et rigtig godt nytår og en tak for samarbejdet i 2017.

Året 2017 blev på mange måde et skelsættende år for Byggesocietetet.

Aldrig har opbakningen til Byggesocietetet været større.

Vores deltagelse i årets MIPIM med henholdsvis Ejendomsløbet, som vi igen i år arrangerede med Skanska, og den internationale investorbrunch, som blev arrangeret i tæt samarbejde med Copenhagen Capacity.

Vi indgik samarbejdsaftale om den fremtidige repræsentation på MIPIM.

Et landsmøde i Aarhus, hvor vi fejrede, at Byggesocietetet rundede 80 år.

Vi indgik aftale med BloxHub om at blive en del af bygge- og ejendomsbranchens nye mødested for innovation og videndeling.

Vi satte en endnu stærkere kurs for vores sekretariat, med udnævnelsen af Louise Møller til ny sekretariatschef – dette så vi i endnu højere grad kan understøtte vores medlemmer i deres frivillige arbejde for Byggesocietetet.

Aldrig har vi haft så mange BS-grupper (det personlige og faglige netværk i bygge- og ejendomsbranchen).

Vores lokalområder har haft mange arrangementer med fokus på fagligheden i lokalområderne, det netop afholdte kommunalvalg og ikke mindst inspirationsture til udlandet – Byggesocietetet var ligeledes vært ved en studietur til New York.

Vi satte fokus på blandt andet arkitekturpolitikken, den bæredygtige dagsorden, den digitale udvikling i bygge- og ejendomsbranchen. Fagudvalgene har understøttet debatten og fagligheden.

Aldrig har opbakningen til Nytårskuren været større - mere end 500 gæster kommer den 4. januar 2018. I Realkredit Danmark og Byggesocietetet glæder vi os til at byde jer alle velkommen.

Det har været et forrygende år – tak for opbakningen i 2017.

Tony Christrup
Landsformand i Byggesocietetet

 

Nyt fra Udbudsretsudvalget

ESPD (European Single Procurement Document) er et fælles europæisk udbudsdokument, som anvendes som foreløbigt bevis for at deltagerne i et udbud er egnede til at afgive tilbud.

EU-Kommissionen har udarbejdet en standardformular for ESPD’et, som ordregiver har pligt til at anvende. Formularen findes på nuværende tidspunkt både i en papirversion og en elektronisk udgave. Som led i at hele udbudsprocessen gøres elektronisk, bliver det imidlertid pr. 1. januar 2018 obligatorisk at anvende den elektroniske udgave af ESPD’et.

ESPD´et blev introduceret i forbindelse med gennemførelse af udbudsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2016. Formålet med indførelsen af ESPD’et er at mindske den administrative byrde for virksomhederne, der er forbundet med at skulle fremlægge certifikater og øvrige dokumenter i udbudsprocessen. Med ESPD’ets indførelse er det som udgangspunkt kun den vindende tilbudsgiver, der skal fremsende endelig dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et.

UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF ESPD
Der har imidlertid vist sig en række forståelsesmæssige og praktiske udfordringer i forhold til anvendelse af ESPD´et. Både EU-Kommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden ESPD’ets indførelse udarbejdet vejledninger om anvendelsen af ESPD´et. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nyeste vejledning er fra juni 2017 og har titlen ”ESPD Dokumentation og e-Certis.” Vejledningerne har givet nogen klarhed, men det må konstateres, at der fortsat anvendes mange ressourcer på håndtering af ESPD´et i udbudskredse.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Udbudsretsudvalget har som følge af den megen debat gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at blive klogere på, hvordan Byggesocietets medlemmer oplever ESPD´et.

Spørgeskemaundersøgelsen var baseret på i alt 15 spørgsmål og udbudsretsudvalget modtog i alt 238 besvarelser. 

Et af spørgsmålene gik på, om det er medlemmernes erfaring, at ESPD fungerer efter hensigten? Her svarede 29 % ”nej”, mens kun 16 % svarede ”ja”. De resterende 55 % svarede ”ved ikke”.

Et andet spørgsmål gik på, om anvendelse af ESPD´et medfører et højere ressourceforbrug end efter de gamle udbudsregler? Her svarede 35 % ”ja”, mens 21 % svarede ”nej” og resten ”ved ikke”.

Deltagerne blev også spurgt, om de ville ønske, at man aldrig havde indført ESPD´et. Til dette svarede 36 % ”ja”, 19 % nej og resten ”ved ikke”.

Endelig blev der stillet spørgsmål vedrørende anvendeligheden af ESPDvejledningerne. Blandt andet blev deltagerne spurgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henholdsvis EU-Kommissionens vejledninger er lette at forstå. Her svarede 15 % ”ja”, mens 39 % svarede ”nej” og resten ”ved ikke”. Desuden blev der spurgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henholdsvis EU-Kommissionens vejledninger er fyldestgørende? Her svarede 18 % ”ja”, mens 26 % svarede ”nej” og resten ”ved ikke”.

I tilknytning til besvarelserne af de 15 spørgsmål havde deltagerne mulighed for at indsætte en kommentar til sidst i spørgeskemaet. Kommentarerne peger stort set entydigt i retning af, at brugerne betragter ESPD’et som en ressourceforøgende foranstaltning.

Spørgeskemaundersøgelsen og de tilknyttede kommentarer tegner et billede af et værktøj, som ikke fungerer efter hensigten. Det er dog udvalgets holdning, at man skal være forsigtig med at drage alt for håndfaste konklusioner, da undersøgelsen formentlig ikke er repræsentativ.

KONKLUSION
Det er udbudsretsudvalgets oplevelse, at ESPD fungerer bedre end det var tilfældet umiddelbart efter indførelsen for snart to år siden. Dog er der noget der kunne tyde på, at vejledningerne om ESPD ikke har den tilstrækkelige klarhed og detaljeringsgrad.  

Udbudsretsudvalget er bevidst om, at vejledningerne er revideret flere gange siden indførelsen. Alligevel er det holdningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør overveje at revidere vejledningen igen og gerne med henblik på at udarbejde en mere detaljeret vejledning, som i højere grad rammer de problemstillinger, udbydere og tilbudsgivere står over for, når der skal gennemføres et udbud.

UDBUDSRETSUDVALGET
Udbudsretsudvalget består af følgende medlemmer:
• Jesper Petersen Bach, DELACOUR
• Svend Pedersen, HHM A/S
• Mette Lyng Hansen, C.F. Møller A/S
• Cecilie Dalum Andersen, Københavns Ejendomme
• Lars Eggert Nielsen, MT Højgaard A/S
• Stine Bjødstrup Jensen, MOE A/S
• Peter Anker Olsen, NIRAS A/S
• Jesper Prip Sindberg, Kuben Management

Du kan også læse indlægget her